Forhandling på loppemarkeder: 10 råd til en god handel
"Vil du sælge den for 50 kr.?" Det kan være nok til at begynde en forhandling. Mange sælgere er åbne for et bud, mens andre holder fast i prisen. Her er ti råd til at spørge uden at gøre handlen besværlig.
"Vil du sælge den for 50 kr.?" Det kan være nok til at begynde en forhandling. Mange sælgere er åbne for et bud, mens andre holder fast i prisen. Her er ti råd til at spørge uden at gøre handlen besværlig.
Se også vores guide til loppemarkeder i Danmark.
10 råd til at forhandle
Tidligt på dagen har du mest at vælge mellem. Mod slutningen kan nogle sælgere hellere ville sælge end tage varerne med hjem. De sidste en til to timer kan derfor være værd at overveje, hvis du ikke leder efter noget bestemt.
Se hvordan du finder dagens markeder, og tjek åbningstiden.
Stil spørgsmål, og se på de andre ting på standen. Du behøver ikke beslutte dig med det samme, selvom du har fundet en lampe, du gerne vil have. Vær klar til at gå videre, hvis prisen er højere, end du vil betale.
Du kan spørge "Hvad er din bedste pris?" eller foreslå et beløb selv: "Kan vi sige 50 kr.?" Begge dele åbner samtalen. Der er ikke én formulering, der sikrer rabat.
Mønter og mindre sedler gør kontant betaling lettere. Koster en ting 150 kr., kan du spørge "Vil du sælge den for 100 kr.?" Sig, hvad du vil betale, frem for at påstå, at du kun har et bestemt beløb med.
Spørg også, om sælgeren tager MobilePay, hvis det passer dig bedre.
Vil du købe flere ting, kan du foreslå en pris for det hele:
- "Hvad vil du have for lampen og vasen tilsammen?"
- "Jeg vil give 200 kr. for de tre bøger."
- "Hvad koster hele sættet?"
Det kan også være relevant på kræmmermarkeder, hvor sælgeren har flere varer af samme slags.
Spørg venligt, og undgå at tale tingene ned for at presse prisen. Nogle sælger ting, de selv har brugt i mange år. En kort samtale kan også give dig oplysninger om varen.
Leder du efter noget bestemt, så sammenlign lignende varer online. Det giver dig et bedre udgangspunkt og hjælper dig med at afgøre, hvad du selv vil betale. Husk forskellen på en annoncepris og et gennemført salg.
Du kan sige "Tak, jeg kigger videre" og gå. Måske tilbyder sælgeren en anden pris, måske ikke. Gå kun videre, hvis du faktisk er villig til at undvære varen.
En skramme, et manglende låg eller en nødvendig reparation kan påvirke prisen. Beskriv det, du ser, uden at overdrive:
- "Der er en skramme her. Vil du gå lidt ned i pris?"
- "Låget mangler. Kan vi sige 50 kr. i stedet for 80?"
- "Den skal repareres. Vil du sælge den for 100 kr.?"
Beslut din maksimumpris, før du byder. Vil du højst betale 100 kr., kan et første bud på 70–80 kr. være et muligt udgangspunkt, hvis det passer til varen og sælgerens pris. Et meget lavt bud kan lukke samtalen.
Du behøver ikke ende midt mellem de to beløb. Køb kun, hvis du er tilfreds med aftalen.
Hvornår bør du lade være?
Respekter "fast pris" og et tydeligt nej. På velgørenhedsmarkeder kan du vælge at betale den angivne pris. Det samme gælder ting, der allerede koster meget lidt, og håndlavede varer, hvor sælgerens arbejde er en del af prisen.
Professionelle antikvitetshandlere kan kende værdien godt og holde fast i prisen. Spørg en gang, hvis du er i tvivl, og lad svaret stå.
Forskellige markeder, forskellige sælgere
På loppemarkeder er mange private åbne for at forhandle. På kræmmermarkeder kan en samlet pris på flere varer være en mulighed.
På bagagerumsmarkeder kan priserne allerede være lave. På julemarkeder sælges der også håndværk og varer med faste priser. Se på den konkrete bod frem for at forvente samme forhandlingskultur overalt.
Øv dig på et lille køb
Det kan være lettere at begynde med en bog eller en anden billig ting. Spørg om prisen, og prøv et venligt bud. Et nej er også et svar, du kan bruge.
Du kan gøre det samme på indendørs vintermarkeder, når udendørssæsonen holder pause.



